05 Journal

05 Journal

BUREL FACTORY

AWARD WINNING

Monocle har udråbt Burel Factory til "Best in Textiles in their Design Top 50 for 2023". Som distributør for Burel og et indgående kendskab til deres måde at udvikle og fremstille uld, er der forståeligt og velfortjent. Burel benytter uld fra de får. som lever i de bjerge, der omkranser væveriet. De carter, spinner, indfarver og væver ulden på deres eget væveri i Portugals nationalpark Sera de Estrella. Og de benytter gamle mønstre fra 1950'erne, som opdateres i forhold til farver og størrelser på mønstre. Det er et helt igennem ærligt og bæredygtigt produkt og med tidløse designs. Det er meget velfortjent.
 
 
Red Dot Award. Vores portugisiske brand Burel Architecture har med denne smukke Room Divider vundet en Red Dot Award. Room DIvideren hedder ONDA, og betyder på Portugisisk bølge. Den bølgede form bidrager til at opsuge lyd i lokalet, og den er både let i designet og let at flytte rundt på. ONDA er designet af Burels creative director, arkitekt Rui Tomas. ONDA fås som standard i to størrelser, og selve bølgen er lavet i filtet uld, Burel. Der er hele 81 farver at vælge imellem. Har du brug for en skillevæg i din egen butik eller har du kunder, som har brug for en rumdeler på kontoret eller hjemme så kontakt os. ONDA kan ses i 55° Norths showroom i Århusgade, Kbh. Ø. 
Uddrag af plaider i glade forårs- og sommerfarver, og alle i mønstret Azulejo. For os danskere er det et velkendt mønster, Harlekin, og for portugiserne illustrerer det deres berømte kakler. Vi har både plaider og puder i mange farver i dette flottes tidløse mønster. Sælg dem i din butik henover foråret og sommeren. Der er mange kølige sommeraftener, hvor der er brug for en plaid at varme sig på, og i sofaen eller lænestolen er der altid brug for en smuk plaid. Plaiderne er også velegnede som bred-spread.

Alle Burel plaider er vævet i 100% merino uld, som stammer fra de får, som lever i de omkringliggende bjerge.Se udvalget her og bestil på vores B2B eller kontakt os, så hjælper vi med at få sammensat et sortiment.
SS23 NYHEDER

LOVELY LINEN

LOVELY LINEN MOJITO
LovleyLinen her udover nyhederne i grønne striber og tern også lanceret farven Mojito.  Det er stadig en meget populær farve i både mode og interiør (kan matches med Burels Biogreen produkter 😊). Mojito fås i en række styles, hvoraf du ser nogle på billederne her. I vores billedbank er der masser af inspiration og billeder du kan benytte til SoMe og website/webshop. Mojito kan friske et hvert badeværelse eller borddækning op som “accent” farve til hvid, natural bege eller light grey fra LovelyLinen. Og den kan være “fræk” med midnight blue eller dark grey. Hele sortimentet i Mojito kan ses “live” i vores showroom eller du kan se det på LovelyLinens B2B shop. 
 

SKOVSHOVED MØBELFABRIK

En alltime klassiker, Korshagebænken. Det er en robust bænk med en god siddedybde. Det kan både benyttes som selvstændig lounge-agtig bænk og ved spisebordet. Korshagebænken er et par centimeter lavere end siddehøjden på en spisebordsstol, og det anbefales derfor at benytte en hynde/pude, når bænken skal anvendes ved et spisebord.Vi bestræber os på altid at have den på lager i sort og på bestiling i hvid eller eg.  

Og så er det igen tid til, at få den smukke Daybed, SAV-briks vist i butikken. Designet i 1962 af arkitekt Ole Gjerlev Knudsen. Sav-briksen er et bæredygtigt produkt, hvor kun tre naturmaterialer er anvendt, bøgetræ, sisalreb og hørlærred. Samles ved hjælp af SAV-princippet - Ingen brug af søm og skruer. 
  • Let at transportere i den medfølgende pose i hørlærred
  • Super enkel at samle på få minutter
Med hørmadrassen kan den også anvendes som en ekstra seng, Night-bed. Madrassen sikrer på en kølig dag, at man ikke bliver kold bag på kroppen. Og endelig kan den i sammenrullet stand anvendes som nakkepude.  
 

CLOUD7

HUNDESENGE I SMUKT DESIGN

Ikke alle modtagerne af dette nyhedsbrev sælger Cloud7, men det er udover at være et brand til hunde i høj grad også et interiør brand. Da vi tog brandet med i vores portefølje var det netop for at kunne tilbyde hundesenge, som man kan passe ind i et moderne hjem. 

Cloud7 har netop introduceret denne “box-madras” hundeseng, Cube Tartan, som kommer i to størrelser og i to farvevarianter. Det er et robust bolig tekstil i Boucle. Og i deres klassiske hundeseng Sleepy har de lanceret en med stribet boucle betræk. Som med alle andre Cloud7 hundesenge kan betrækket tages af og vaskes, inderdelen er fremstillet med et mix af latex og polyester. Og i bunden af alle Sleepy modeller er det udelukkende Latex, som giver en god støtte til hunden ryg.

Er du allerede forhandler af Cloud7's skønne produkter er det bare at gå ind på Cloud7's B2B og bestille. Vil du gerne være forhandler så kontakt mig venligt for nærmere.

FØLG 55°NORTH

Opfordring til at følge 55° North på sociale medier.

Nogen af jer har bemærket at vi de seneste måneder kontinuerligt laver opslag på Instagram og Facebook. På opslagene er der mange produktinformationer, som du som butiksejer/medarbejder kan have glæde af at læse og benytte i dit salgsarbejde eller til markedsføring. Så hermed en opfordring til at følge os og meget gerne like og kommentere 😊Har du en interesse i vores produktprogram til indretninger (akustiske løsninger, gardiner, puffer mm) så følg os på LinkedIn, hvor der løbende kommer nye informative opslag.
 
Tilbage til blog

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.